Fokus på deleøkonomi giver Freetrailer medvind
Virksomheden Freetrailer nyder godt af den stigende interesse i "deleøkonomi", der også ligger bag koncepter som taxa-appen Uber, boligudlejningsportalen Airbnb og den private biludlejning Gomore.
Virksomheden leverede kort før nytår et regnskab for perioden juli 2013 til juni 2014, og her fremgår det, at Freetrailers bruttoavance steg til 7,6 millioner kroner fra 5,6 millioner kroner året før.
Freetrailer har nu også fået fodfæste i Sverige, men direktøren for Freetrailer, Allan Sønderskov Darré, har planer om at udvide konceptet til endnu flere lande.